FAQ
Ofte- og endda ikke-så-ofte stillede spørgsmål kan du finde svar på her.
Første (og sværeste) skridt er designet: Nogle ved præcist, hvad de vil have, og andre har ingen idé - Jeg har fint med begge, uanset om det handler om at hjælpe med at skabe noget fra bunden eller at finjustere en idé.
Skriv en mail til mig, hvor du beskriver dit projekt og dine tanker om farver og design (gerne så udførligt som muligt, evt. med billeder og andet inspiration), så kan vi bedre diskutere designet og jeg kan komme med et prisoverslag.
Du kan forvente at det vil tage 2 - 4 uger afhængigt af kompleksiteten af dit design.
Jeg stræber efter at lave arbejdet så hurtigt som muligt, dog aldrig på bekostning af kvaliteten. Sprøjtelakering er et håndværk der udføres med omhu, og i travle perioder kan det tage længere tid. Jeg informerer dig hvis dit projekt tager længere tid end forventet.
Hvert projekt er forskelligt, og det samme gælder derfor priserne. Variabler er typisk design og kompleksitet, valg af malingstype og farve, og rammes eksisterende stand/mængde af forarbejde. For en give en meget overordnet prisidé, har jeg brudt det op i 3 typiske kategorier:
Den Simple: Fra 3499
Den Personlige: Fra 4999
Den Vilde: Fra 7499
Se også gerne min side PRISER for at få en mere præcis idé om hvad et projekt koster.
Rammen skal være helt skilt ad og rengjort. Alt der ikke skal males skal være fjernet. Jeg kan godt fjerne dele for dig, men da jeg ikke er synderligt hurtig, er det sandsynligvis billigere for dig at få din lokale mekaniker til at gøre det.
Jeg bruger autolak fra øverste hylde, begravet under en ridsefast og UV-beskyttende klarlak. Samme type, kvalitet og holdbarhed som lakken på biler.
Både ja og nej. Det mest alsidige farveudvalg er indenfor auto-industrien, så hvis du finder din inspiration dér, er der utallige muligheder. RAL standard er også muligt. PANTONE farver er som udgangspunkt ikke muligt at 100% farvematche, men jeg kan komme tæt på. Det samme gælder hvis din inspiration er noget helt tredje: et maleri, din tantes tapet osv. Så vil jeg gøre mit bedste for at ramme den nuance og udtryk, men uden garanti for at farvematchet er 100%
Ja, intet problem – det er her jeg brillerer! Hvis du kommer med en idé og evt. en beskrivelse, så vil jeg udarbejde et design med mockups for en merpris. For inspiration og for at lære mere om forskellige slags maling, teknikker og finish, kan du læse mere i min ordbog.
Selvfølgelig – det koster lidt ekstra, men jeg kan male det meste. De eneste ting jeg ikke anbefaler at male er bevægelige dele som f.eks. klinger, bremsekaliber osv.
Ja, hvis rammerne og designet er identiske – hvis ikke, så er det forskellige projekter, og vil derfor blive prissat derefter
Jeg kan lakere det meste, så hvis du har en god ide, kan vi altid snakke om det! Et af mine seneste projekter var blandt andet at male en guitar.
Måske, men sandsynligvis nej. Klistermærker og dekaler er oftest en dårligere løsning end malet grafik – både ift. udseende og holdbarhed. Nogle klistermærker fungerer ikke med lakken. I sjældne tilfælde kan jeg godt arbejde med originale og periodekorrekte dekaler, men det er mere en undtagelse end udgangspunkt.
Selvfølgelig! Dog efter aftale, da jeg måske er fuld sving i malerkabinen.
Jeg er heldig at have en stabil strøm af arbejde, og for at holde det kørende, er jeg nødt til at fokusere. At stoppe op for at sende opdateringer eller have besøgende, forsinker arbejdet, så det gør jeg sjældent. Når malingen tørrer, eller under kaffepausen, poster jeg nogen gange på Instagram. Dette er derfor det bedste sted at se eventuelle igangværende projekter. Du kan læse mere om hvordan processen ser ud her.
Flere spørgsmål?
Det er umuligt at dække det hele i en kort FAQ, så jeg forstår godt, hvis du stadig skulle ligge inde med flere spørgsmål. Hvis der er noget, du har lyst til at vide, sidder jeg klar på at svare på alt, hvad du har lyst til at vide.
